tirsdag den 8. november 2011

Øreklaphue strikkeopskrift trin-for-trin



Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 

Hovedvidde: 52 cm = ca 4 år
Materialer: Silk Garden Sock 1 ngl á 100 g -
Hvis du vil strikke ensfarvet, så brug 50 g Englegarn Merino Fine. Se det her!
 
Pinde: Rundpind nr. 3, 40 cm, strømpepinde nr. 3 samt hæklenål nr. 3


Strikkefasthed: 10x10 cm = 24 m x 34 p i glatstrik.

Øreklap Slå 7 m op på p nr 3 og strik frem og tilbage i glatstrik. Efter 2. p starter udtag på hver 2. p:
Tag 1 m ud indenfor 2 m i hver side. Fortsæt med udt på hver 2. p i alt 9 gange = 25 m. Strik til øreklappen måler 6 cm. Lad den hvile og strik en øreklap til.

 
Strik den ene øreklap ind på rundpinden, slå 14 nye m op, og strik den anden øreklap ind på samme p = 64 m. Strik 4 p glatstrik frem og tilbage over alle m - samtidig tages der 1 m ud i hver side indenfor 2 m (som på øreklappen) på hver 2. p 2 gange = 68 m. 

 
På næste p slås 28 m op mellem øreklapperne foran = 96 m og nu strikkes huen rundt. 

 
Fortsæt lige op i glatstrikning til arb måler (MF) 11 cm og der sættes nu 6 maskemarkører / mærketråde med 16 m mellem hver.

 
Start indt på hver 2. omg: *1 m løs af, 1 r og løft den løse m over* på højre side af alle mærketråde. (Skift til strømpep, når der ikke længere er m nok til rundp = ca 48 m).

 
Fortsæt indtagningerne til der er 12 m tilbage. Strik 8 omg lige op. Lav endnu en omg indt = 6 m. Klip tråden og træk den gennem de resterende m. Huen måler ca. 22 cm fra midt foran og op til lige før spidsen.


Kant og montering Hækl 116 fm hele vejen rundt i huens kant. Hækl herefter en rk musetakker:
*1 fm, spring en m over, (1 fm, 2 lm, 1 fm) i næste m* Hæft ender og damp forsigtigt huen.



Design: © Pernille Cordes

God strikkelyst!