lørdag den 10. oktober 2015

Efterår på Prins Valdemars Vej

Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. 
Mvh Pernille 







Jeg elsker alle de skønne farver i haven i oktober!

torsdag den 10. september 2015

Lær tunesisk hækling - gratis opskrift og videoer!


Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 

Lær tunesisk hækling. Hækl en flot pung med striber

 - det perfekte begynderprojekt.




KOSMETIKPUNG MED STRIBER

Design: Pernille Cordes, Englegarn 

Færdigt mål
Ca. 14 x 20 cm

Materialer: Englegarn Merino

Trefarvet kosmetik pung
15 g af hver: Hvid 01, Cyklamen 08, Jadegrøn 11

Tofarvet kosmetik pung
20 g af hver: Hvid 01,  Almueblå 05

Begge modeller
Lynlås 18 cm
Stofrest til fór

Tunesisk hæklenål nr.  4½

Hæklefasthed: 10x10 cm = 19 m x 20 mønsterrækker

OBS.Klik på de forskellige link, og du kommer direkte til en video, hvor jeg viser teknikken.

Begge punge er hæklet efter samme opskrift, men striberne er forskellige.

Hækl 42 lm med hvidt garn og lav en startrække. Fortsæt med tunesisk ret i stribemønster.


Tofarvet kosmetik pung
1.-9. mønsterrække: hvid
10. mønsterrække: 1 fremrække hvid, 1 tilbagerække almueblå
11. mønsterrække: 1 fremrække almueblå, 1 tilbagerække hvid
12. , 14., 16., 18. mønsterrække: gentag 10. mønsterrække
13., 15., 17. mønsterrække: gentag 11. mønsterrække
19.-36. mønsterrække: almueblå
Bryd garnet.
37., 39.,41.,43.,45. mønsterrække: gentag 10. mønsterrække
38., 40., 42., 44. mønsterrække: gentag 11. mønsterrække
Bryd garnet.
46.-54. mønsterrække: hvid

Trefarvet kosmetik pung
1.-8. mønsterrække: hvid
9. mønsterrække: 1 fremrække hvid, 1 tilbagerække cyklamen
10.-17. mønsterrække: cyklamen
18. mønsterrække: 1 fremrække cyklamen, 1 tilbagerække jadegrøn
19.-34. mønsterrække: jadegrøn
Bryd garnet
35. mønsterrække: 1 fremrække cyklamen, 1 tilbagerække jadegrøn
Bryd garnet
36.-43. mønsterrække: cyklamen
Bryd garnet
44. mønsterrække: 1 fremrække hvid, 1 tilbagerække cyklamen
Bryd garnet
45.-52. mønsterrække:hvid

Montering
Vask det hæklede stykke på uldprogram v. max 30 ̊med uldvaskemiddel, brug kort centrifugering og spænd det op.
Sy det hæklede stykke sammen i siderne. Klip et stykke stof i samme mål  og sy også  det sammen i siderne. Sy lynlåsen i foroven. Vend det syede stykke med vrangsiden ud og sy med små sting fast  langs lynlåsens inderside.

Rigtig god hæklelyst 

med venlig hilsen Pernille


Du finder masser af lækre opskrifter på tunesisk hækling i min bog: 

Jeg holder kurser i tunesisk hækling på små hold, hvor du får masser af vejledning og inspiration


Copyright: denne opskrift må kun anvendes til privat brug.



fredag den 4. september 2015

Tak til alle der deltog i min reception!

Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 


Tak til alle jer der deltog i receptionen for min nye bog: Tunesisk Hækling 3. september 2015.




Tak for alle de flotte gaver og søde ord !


Tak til Henriette Lynggaard, Under Bogen, som lagde skønne lokaler til receptionen.
Henriette ses bagerst på billedet, hun har travlt med at sælge bogen!

torsdag den 3. september 2015

Tunesisk Hækling til dig og din bolig - udkommer i dag!


Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 



I dag udkommer min nye bog om tunesisk hækling på Turbine Forlaget. Det er en stor og inspirerende bog med 30 tunesiske hækleopskrifter med flotte mønstre i varierende sværhedsgrader.

Bogen indeholder også en stor trin-for-trin fotoguide - så med denne bog får du både masser af opskrifter, og du lærer samtidig mange forskellige tunesiske hækleteknikker.

I bogen kan du lære: 
  • At slå op og lukke af, så du får pæne kanter hele vejen rundt
  • Tunesisk hækling med flere farver - både Fair Isle teknik og Intarsia teknik
  • Basismaskerne: Tunesisk ret, tunesisk glat, tunesisk vrang, tunesisk helmaske og tunesisk stangmaske
  • Hvordan du hækler rundt med den tunesiske hæklenål med dobbeltkrog
  • Hvordan du hækler en cirkel fra midten og ud, samt hvordan du hækler en cirkel med venderækker
  • Tunesiske lacemønstre og strukturmønstre
  • Hvordan du ændrer en opskrift, så den passer til dine ønskede mål
  • Finesser og sammensyning 
Glæd dig til masser af inspiration - om du er nybegynder eller avanceret vil du finde udfordringer og gode tips og teknikker, der passer lige til dig!

Du kan købe bogen i min webshop Englegarn - hvis du ønsker det, så signerer jeg den til dig personligt! 






Clutchen (kuverttasken) har et spændende zig-zag mønster, som jeg selv har skabt.

Det fine Ipad-cover er præget af et norsk setesdal mønster, hvor motivet er hæklet med tunesiske vrangmasker - derved den fine struktur.

fredag den 28. august 2015

Der må være en strikket lomme!

Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 

En strikket lomme kan der vel altid blive plads til, ikke? 

Her er to små lommer med rundede hjørner, som du nemt kan strikke og sætte på din striktrøjer. 

Lommerne er hurtige at strikke og kan pyntes med din yndlingstrikke-teknik, et lille broderi eller striber. De sys på til allersidst. 




Denne lomme er strikket i ret med en midterpassage, hvor jeg strikker ret over alle m på retsiden. På vrangsiden er der strikket *1 vr, 2 r* over den midterste del af lommen.



Denne lomme er helt enkel i retstrik.


Opskrift på strikket lomme med rundede hjørner
  • Mål bredden på hånden og læg 1-2 cm til. 
  • Slå det ønskede antal masker op minus 4-6 masker.
  • Strik 1 p i ønsket strikketeknik
  • På de følgende 4-6 pinde laves en udtagning i slutningen af hver pind
  • Fortsæt herefter lige op til ønsket højde.
Jeg har brugt Englegarn Merino Fine og pinde nr. 3. Jeg har slået 15 m op og taget ud til 21. 

Lommerne er 8 cm brede og 8 cm høje - én af dem kommer på en lille retstrikket babycardigan med hætte, som jeg designer til min vinterkollektion 2015.

onsdag den 26. august 2015

Min nye bog: Tunesisk Hækling - til dig og din bolig

Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 


Sidder lige og nyder min formiddagskaffe på terrassen med min nye bog, som netop er blevet leveret fra forlaget. Du kan se den her!

Det føles helt fantastisk ! God dag til dig derude :-)

fredag den 21. august 2015

Strik to ærmer på én gang!


Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 

Strik to ærmer på en gang



Hvad er fordelene ved at strikke begge ærmer samtidig?

  • Indtagninger og evt mønster bliver placeret ens på begge ærmer
  • Det er nemt - og så er du færdig med begge ærmer samtidig
Hvordan gør man?
  • Du skal bruge én lang rundpind og 2 nøgler garn
  • Slå masker op til det ene ærme, skift til det andet garnnøgle og slå så masker op til det andet ærme.
  • Du strikker herefter i denne rækkefølge:
    Strik fra retsiden over det første ærme, herefter over det andet ærme. Vend strikketøjet!
    Strik fra vrangsiden over det andet ærme, herefter over det første ærme.
  • Sæt en markør i højre side af det første ærme - så ved du, hvor du er startet.

TIP! Vær opmærksom på, og huske at skifte fra det ene garnnøgle til det andet. Læg mærke til, hvordan du kan vende strikketøjet uden at garnerne snos om hinanden.


Her har jeg vist, hvordan du strikker to ærmer på én gang, når ærmerne strikkes frem og tilbage på pinden. 

Du kan også sagtens strikke to ærmer på én gang og samtidig strikke dem rundt ved Magic Loop-metoden. Den viser jeg en anden gang.

På billedet er brugt Englegarn Merino Fine og Knit Pro Karbonz Rundpinde, som lige for tiden er mine favorit strikkepinde.

God strikkelyst !

fredag den 14. august 2015

Strik i ret - er det lige dig? - og 4 forskellige kantmasker i retstrik


Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 


Indimellem har jeg indtryk af at retstrik er lidt forkætret.

 "Så nemt skal det heller ikke være", sagde en kunde til mig. Hun efterlyste en helt enkel baby cardigan. "Hvis der er lidt ret- og vrangmønster, så går det an".

Retstrik er meget simpelt - for simpelt måske? Men det har en vis lækkerhed og en dejlig struktur. Jeg tænker helt enkle cardigans til baby/børn og måske også en til kvinder. Hvad mener du? Holder retstrik eller er det for enkelt? Behøver alt være svært for at give et flot resultat?

 Jeg er nemlig blevet lidt inspireret til at lave nogle enkle designs i retstrik til min kommende vinterkollektion 2015. Gerne med raglanærmer, som jeg synes er så flotte. 




Videre har jeg strikket 4 forskellige eksempler på kantmasker til retstrik. Kantmasker er gode til at give en afsluttende finish - og så giver det noget hold i kanten, som ikke opnås hvis kanten strikkes ret.

Du kan lave en lille prøve med de 4 metoder og selv se, hvordan det bliver. Brug et hvilket som helst maskeantal.

A. Den tyske metode

Pind 1 (RS): 1 r, strik til sidste m, løft sidste m løs af (som til vrang*) med garnet bag arb
Pind 2: 1 vr, strik til sidste m, løft sidste m løs af (som til vrang) med garnet foran arb
Gent disse to pinde.

B: Den franske metode

Pind 1 (RS): løft første  m løs af (som til ret*)  strik til sidste m, slut med 1 r
Pind 2: løft første m løs af (som til vrang) strik til sidste m, slut med 1 vr
Gent disse to pinde.


C: Den engelske metode

Pind 1 (RS): løft første  m løs af (som til ret*), strik til sidste m, løft sidste  m løs af (som til ret)
Pind 2: 1 vr,  strik til sidste m, slut med 1 vr
Gent disse to pinde.

D: Kæde kantmaske


Pind 1: løft første m løs af (som til vrang) med garnet foran arb, nu med garnet bag arb r p ud.
Gent denne p

* Hvad betyder: Løft masken løs af som til ret - løft masken løs af som til vrang?
 (på engelsk slip the stitch knitwise eller purlwise)

Når du løfter masker løs af kan du indsætte højre pind fra den ene eller anden side. Det gør en forskel for hvordan masken kommer til at  vende.

Løft masken af som til ret = løft m af ved at indsætte højre pind fra venstre side af masken (ligesom hvis du skulle strikke den ret)  og løft så m over på højre pind uden at strikke den

Løft masken af som til vrang = løft m af ved at indsætte højre pind fra højre side af masken (ligesom hvis du skulle strikke den vrang)  og løft så m over på højre pind uden at strikke den



Min favorit kantmaske er helt klart kæde kantmasken

Fordele

  • den er nem at huske - det samme gentages på hver pind
  • masken lægger sig pænt langs kanten 
  • maskerne bliver ens i begge sider (det har betydning, hvis begge sider mødes som på en cardigan)
  • masken giver det bedste hold
  • masken fylder ingenting dvs den tæller ikke med, så der skal ikke slås ekstra masker op

Har du en anden måde at strikke kantmasker på, som du synes fungerer rigtig godt ? eller har du strikket den lille prøve med de fire metoder, så kom gerne med dine kommentarer her.

Rigtig god strikkelyst!

mandag den 10. august 2015

Strikkede klude - det hitter helt vildt!


Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 
Kluter tema 44 fra Sandnes


Vil du strikke dine egne klude? Så er du helt med på strikkemoden

I går præsenterede jeg strikkehæftet: Kluter fra norske Sandnes i mit nyhedsbrev. Det medførte en storm af bestillinger - faktisk har jeg ikke oplevet noget lignende med et enkelt hæfte.

Her til morgen måtte jeg bestille endnu en stor sending, så alle de strikkelystne kan få gang i pindene.

Det er også noget særligt at lave et helt hæfte bare med klude - men det er jo også sjove, hurtige projekter som kan skabe stil i dit hjem.

Du kan også hurtigt lave en kærkommen værtindegave - måske endda af dine garnrester, som du vel har på lager?

Jeg har da selv enkelte garnrester, der hurtigt kunne forvandle sig til nogle strikkede klude - det er dejligt at få inspiration til så mange forskellige slags.

Se mere om det populære hæfte her!



fredag den 5. juni 2015

NY strik med hulmønstre i lette luftige garner - og et babytæppe i vævestrik!


Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 

Flere nye strikkekits fra Englegarns Sommerkollektion 2015


Cardigan strikkeopskrift


CELESTE CARDIGAN  har en smuk gammel spansk blad-hulmønsterbort. Den sidder virkelig pænt med de enkle raglanærmer og er let og luftig. Strikkes i Englegarn Merino.
hulmønster sjal strikkeopskrift

IBENHOLT SJAL er et trekantsjal med et fascinerende hulmønster. Det er til dig, der er vant til at strikke hulmønstre og kan lide en god udfordring.

De to trekanter i siderne er strikket først. De er herefter samlet med et hulmønster center panel– for enden af hver pind strikkes én maske fra trekanten sammen med én maske fra panelet. Dette samler sjalets dele til ét.

Skønt til både hverdag og fest. Sjalet strikkes i Englegarn Lace i sort eller naturhvid!


babytæppe strikkeopskrift



VANILLA BABYTÆPPE
er den perfekte barselsgave. Tæppet egner sig både som babysvøb, barnevognstæppe og legetæppe. Tæppet er stilrent med et smukt sildebensmønster i vævestrik og er kantet med en I-cord kant - også kaldet hestetømmekant - som du kan se video til på englegarn.dk.
Du kan læse meget mere om hele Englegarns Sommerkollektion på Englegarn.dk

fredag den 29. maj 2015

Fnuglet mohairbluse, pigekjole og skønt tørklæde med hulmønster - ny strikkekits fra Englegarns Sommerkollektion 2015


Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 


JENNIFER BLUSE med løbemasker og V-hals er strikket af vores helt nye tynde fine kidmohair/merionouldgarn Englegarn Lace. Blusen er meget nem og hurtig strikket - den er fnuglet og passer smukt til sommerens lette kjoler.



SOLEIL TØRKLÆDE med fantastisk smukt hulmønster a la "sunspots". Tørklædet vejer kun knap 100 g og er strikket på pinde nr. 3 i vores helt nye tynde fine kidmohair/merionouldgarn Englegarn Lace. Trods letheden luner tørklædet dejligt og er perfekt til sommerens fester over den fine kjole - eller brug det til hverdag!

TILDA PIGEKJOLE i størrelser fra ½-5 år er en super klassisk model med rundt bærestykke og en flot vidde, der rynkes foroven ved brug af indtagninger. Kjolen er strikket i vores helt tynde Englegarn Merino Fine, som er det blødeste og letteste garn, der kan bæres direkte på huden. Kjolen er meget velsiddende og klæder de små piger rigtig godt !




Ny workshop  Montering af strik med Pernille Cordes

Tirsdag den 1. september kl. 17- 20.30

Lær at sy strik sammen på den rigtige måde og få en flot finish på dit strikketøj.

Du lærer:
  • sammensyning af forskellig slags strik
  • usynlig hæftning af ender
  • splejsning af garn
  • opklipning af strik (hækleteknik)
  • ​kanter
  • perfekte knaphuller (ét-trinsknaphuller)

     Kun få pladser - tilmeld dig her!

mandag den 25. maj 2015

Englegarn Sommerkollektion 2015

Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 




Englegarns Sommerkollektion er Pernille Cordes første kollektion med 20 nye strikke– og hækleopskrifter til hele sommerhalvåret.

Opskrifterne sælges som kit med Englegarns egne garner, der spindes på danmarks ældste ulsdpinderi af lækre bløde naturmaterialer.

Hver opskrift fås i 4 eller flere størrelser og der er masser af flotte garnfarver, du kan vælge imellem.

Farverne til denne kollektion spænder fra naturhvid over gråtoner til sand, kaki, rosentræ, aubergine og orkidé.


Englegarn byder velkommen til den skønne årstid - klik ind og se mere her!