lørdag den 13. august 2016

Sådan designer du dit eget lace sjal


Jeg har flyttet min blog til pernillecordes.com Du er meget velkommen til at kigge forbi. Mvh Pernille 

Vil du lære at designe dit eget lacesjal? Velkommen til første del af min strikkeskole. Her viser jeg, hvordan du designer et trekantet sjal med to trekantpaneler strikket oppefra.


Du får brug for en spids blyant eller pencil, viskelæder, ternet papir og en rød tusch eller farveblyant.

 

Vælg din egen lace rapport og tegn den på ternet papir 


      Vælg en enkel lacemønster rapport, hvor der kun strikkes mønster på retside-pindene. Det vil sige, at vrangside-pindene strikkes vrang (eller ret) uden mønster. Jeg har valgt dette mønster: 




 Tegn din valgte rapport 6 gange = 3 gange i bredden og 2 gange i højden.


Start med at tegne din valgte mønsterrapport 3 gange i bredden og 2 gange i højden. Markér til slut din nederste rapport i midten med rød, som her:





 Tegn en skabelon til dit trekantsjal

Tegn en skabelon magen til denne (eller print min ud). Du behøver ikke skrive alle tallene. 




Den samme trekant strikkes to gange, så du behøver kun at lave diagram til en. Om skabelonen:

·        De grå felter strikkes ikke.
·        Diagrammet læses nedefra og op.
·        Ulige rækker viser retsidepindene
·        Lige rækker viser vrangsidepindene (og i dette tilfælde lader vi dem stå tomme)
·        De små cirkler betyder slå om og angiver alle de udtagninger, vi har brug for til at give sjalet den rigtige form. De må ikke slettes.


Tegn 1 rapport ind i din trekant skabelon

Opgaven er nu at tegne din rapport (som er firkantet) ind i skabelonen (som er trekantet). Det kræver lidt tilpasning af rapporterne, så jeg vil nu vise dig, hvordan det kan gøres:





Min rapport er på 10 m, og som du kan se, har jeg valgt at forskyde den 1 felt mod højre, så jeg får midten af mønstret i midten af sjalet.
Jeg starter altid med at tegne alle udtagningerne (slå om), og bagefter tegner jeg alle indtagningerne.

Jeg har placeret rapporten på 15. rk, hvor der er luft ud til trekantens sider.

Princip 1: du vælger selv hvad, der skal være midten af dit mønster.

Princip 2: placer dine mønstre med luft til skabelonens sider


Tegn 2 rapporter mere ind i din trekantskabelon = 1 på hver side af den første.


 

 
Jeg har kun haft plads til at tegne dele af de nye rapporter. Som du kan se, er der kun plads til lidt af hver rapport, da de ellers går ud over kanten på trekantskabelonen.

Det kræver lidt matematik

Princip 3: Der må ikke ændres på antallet af m i en række. Hver række skal gå i nul.
Princip 4: En udtagning = + 1 og en indtagning = - 1
Princip 5: Omslagene på skabelonen tælles ikke med og må ikke ændres.

Jeg har vist regnestykket for den øverste række. Det nemmeste er at udligne parvis. Læst fra højre:

Første par 2 r sm (-1) + sl o (+1) = 0.
Andet par sl o (+1) + 3 dr r sm (-2) + sl o (+1) = 0.
Tredje par sl o (+1) + 2 dr r sm (-1) = 0

På samme måde tælles hver af de nye rækker. Du kan nu se, at jeg ikke har ændret antallet af masker på rækkerne. Du kan også se, at jeg har været nødt til at ændre dobbeltindtagningen (3 dr r sm) til en enkeltindtagning (retningen på denne vælger jeg selv).




  Tegn 3 nye rapporter oven over de første 3 rapporter

De følgende rapporter tegnes efter samme principper som før. Måske får du plads til flere rapporter i siderne end jeg gør. Så tegner du bare dem også. 




1Strik nu en prøve af dit flotte mønster.

Det er en god idé at strikke 3 kantmasker i ret på hver side af mønstret. Det vil sige, at du starter med at slå 6 m op og strikker så efter diagrammet. Skyl prøven op i vand, spænd den op med knappenåle.

Du er velkommen til at følge min FB gruppe: Lace Sjaler. Her kan du deltage i strikkeskoler, strik i fællesskab, stille spørgsmål, skrive kommentarer og dele dine fotos.

Glæd dig til anden del af Strikkeskolen, som kommer 21/8-2016.
 

2 kommentarer:

  1. Would You like to Buy Google Reviews? As you know Reviews on Google provide valuable information about your business, to both you and your customers. Business reviews appear next to your listing in Maps and Search, and can help your business stand out on Google. It will help your business to grow exponentially buy gmail accounts

    SvarSlet
  2. It’s actually a nice and helpful piece of information. I am satisfied that you just shared this useful information with us.Please keep us informed like this. Thanks for sharing

    SvarSlet